Proletarer i alle lande, forén jer!
Resolution til forsvar for de revolutionære politiske fanger og krigsfanger og de som reaktionen har forsvundet
III. Møde mellem Marxistisk-Leninistisk-Maoistiske Partier og Organisationer i Europa
Vi, Partierne og Organisationerne, der deltager i det III. Møde mellem Marxistisk-Leninistisk-Maoistiske Partier og Organisationer, indtager fast standpunktet for de revolutionære politiske fanger og krigsfanger i hele verden og sender dem vore varmeste revolutionære hilsener. At de hejser vor klasses standpunkt højt, at de er besluttede på ikke at bukke under for råddent forræderi og deres kompromisløse standpunkt i kampene, der bragte dem ind i fjendens sigte, er en sand inspiration for verdens revolutionære.
De, der bekæmper imperialismen side om side med de udbyttede og undertrykte, bliver nødvendigvis mål for forfølgelse fra de kontra-revolutionære kræfter. Reaktionen forsøger med alle tilgængelige midler at underkue enhver form for revolutionær kamp. Ved fængsling, tvungne forsvindinger, tortur, trusler eller benægtelsen af grundlæggende rettigheder, stræber reaktionen efter at knuse eller dræbe de revolutionære og spærre dem inde i sine fængsler.
Verden over kan vi se eksempler på kammerater, der sætter deres frihed og helbred på spil, for at bekæmpe udbytning og undertrykkelse. I Norge såvel som i Frankrig ser vi, hvordan unge anti-fascister jages og forfølges for deres uopgivende kamp imod fascismen. I USA dækkes nye revolutionære af mangfoldige sigtelser, for staten håber på at afskrække dem fra at gå længere frem med faste skridt. I Mexico skabes kunstige, falske og politisk motiverede anklager for at spærre folkeledere inde, og aktivister, som har dedikeret deres liv til at tjene folket, såsom dr. Ernesto Sernas García, forsvinder sporløst fra det ene øjeblik til det næste, gennem statens almindelige praksis af tvungne forsvindinger. I det berømte tilfælde med de 23 i Brasilien, stræber staten med falske anklager efter at gøre et eksempel ud af 23 unge demonstranter, aktivister og revolutionære, der står anklaget i stedet for hele den oprørske og kampvillige ungdom, som bekæmper den elendighed, det brasilianske folk er blevet påtvunget i imperialismens tjeneste. Forsvarende de revolutionære kammerater, reaktionen har angrebet, ønsker vi også at udtrykke vor afsky over for alle de, der udnytter »solidariteten«, især med de 23, til at sprede forvirring i den Internationale Kommunistiske Bevægelse og i Folkebevægelsen, for at maskere deres egen kapitulation. Den tyrkiske regering, der er berygtet for dens massakrer på indespærrede revolutionære, går i ledtog med den tyske stat så langt som at jage og forfølge demokratiske og revolutionære aktivister, selv i udlandet, som indespærringen af de ti revolutionære i 2015 endnu en gang har påvist. På Filippinerne benytter den rådne gamle Stat sig af undtagelsestilstanden for at ulovligt tilbageholde og dræbe aktivister for demokratiske rettigheder og det indfødte Lumad-folks revolutionære ledere. Tilfældet med den indiske Professor G.N. Saibaba er synonymt med de forbrydelser, reaktionen har begået imod alle de indespærrede for demokratisk arbejde, i dette folkets tugthus. Kommunistiske kæmpere, såsom Kammerat Ajith, jages og spærres inde gennem et skuespil af et justitssystem, hvis de da overlever, hvor man efter at have afsonet sin ene dom med det samme får en ny, sådan at de løsladte forhindres i nogensinde at forlade fængslet, indtil de sygdomme, de under tvang er blevet smittet med, slår dem ihjel i en tungt bevæbnet hospitalsseng.
Og selvom staten med al sin styrke forsøger at knuse og forhandle med disse revolutionære og kammerater, står de fast ved sine meninger og lader sig ikke kue af aftaler med statens institutioner. Det mest lysende eksempel på dette heltemodige standpunkt kan ses på Callaos Flådebase, hvor Formand Gonzalo, fører af Perus Kommunistiske Parti, nu i over 20 år har været indespærret, uden at lade sig knuse, men i stedet at forblive i isolation for at omdanne sin underjordiske, højsikrede celle til den mest lysende kampskyttegrav.
Deres kamp uden for og inde i reaktionens fængsler er ikke forgæves, men legemliggøres og giver genlyd midt i vore kampe. Vi betragter det som vor pligt at hejse alle deres ofre, kæmpe for deres løsladelse og at forsvare deres liv ved at forsvare, popularisere og deltage i deres retfærdige kampe, så de kan bydes velkommen så snart som muligt i favnen på deres familier, venner og kammerater og vende tilbage til revolutionens rækker udenfor.
November 2018
Underskrifter:
Frankrigs Maoistiske Kommunistiske Parti
Tjen Folket - Kommunistisk Forbund, Norge
Røde Fane Kollektiv, Finland
Komiteer for Grundlæggelsen af det (Maoistiske) Kommunistiske Parti, Østrig
Komite Røde Fane - BRD
Tyrkiets Kommunistiske Parti/marxister-leninister
Perus Folkebevægelses (Omorganiseringskomité)
