In the following we document the translation of the international leaflet in Danish that is currently distributed in streets of Copenhagen in preparation for the 8th of March:

Proletarisk Feminisme for Kommunismen!

De regerende imperialister hævder at undertrykkelsen af kvinder i Vesteuropa er et problem der for det meste er løst. De såkaldte »højrepopulisters« åbenlyst racistiske kræfter hævder, at problemet hører til det muslimske fællesskab. Småborgerlige »teoretikere« reducerer undertrykkelsen af kvinder til et spørgsmål om »identitetspolitik«. Revisionister og opportunister følger trop og fortæller om »sexisme« og sidestiller undertrykkelsen af kvinder med undertrykkelsen af LGBTQ personer. Alt dette fungerer som en distraktion for at skjule den reelle situation, det faktum at undertrykkelse og udnyttelse af kvinder er et udtryk for patriarkatet, som opstod med fremkomsten af den private ejendomsret og derfor kan patriarkatet kun afskaffes når den private ejendomsret bliver afskaffet.

Undertrykkelsen og udbytningen af kvinder er på ingen måde forsvundet i Vesteuropa, ligesom det ikke er forsvundet noget andet sted i verdenen. Tværtimod, kvinder bliver betalt mindre end mænd for det samme arbejde og skal stadig bære byrden af højest nødvendigt socialt reproduktivt arbejde. Kvinder bliver udsat for patriarkalsk vold overalt og bliver dræbt i tusindvis af mænd i hvad der kynisk bliver kaldt »vold i hjemmet«. Mord, voldtægt og misbrug af kvinder findes overalt, imens en offensiv fra imperialisterne går imod de rettigheder kvinder og arbejderklassen har fremskaffet, de ønsker sågar at fratage retten til abort, ved at bruge den mest reaktionære propaganda.

Angrebene på indvandrerkvinder, særligt kvinder af muslimsk tro, er en kynisk del af forsøget på at skille arbejderklassen ad og til at retfærdiggøre imperialistiske aggressioner mod undertrykte lande. Det er en del af kampagnen der portrætterer imperialistisk reaktion som »civilisation« og en genopstand af det gamle og rådne koloniale begreb om »den hvide mands byrde«. »Højrepopulisterne« er fuldstændigt ligeglade med at kvinder bliver befriet fra halvfeudale og reaktionære ideologier, hvad de ønsker er at indføre deres egen nationale chauvinisme.

Hele konceptet om »identitetspolitik« er idealisme og en den af den generelle kontra-revolutionære offensiv, imod marxismen. Vi bliver fortalt at den materielle virkelighed, klassekamp og fundamentale modsætninger i nutidens verden er sekundære, vi skal tro at der ikke kan være nogen sandheder og alt er et spørgsmål om omkring det subjektive og personlige følelser. De proklamerer at der ikke er nogen videnskabelig ideologi, at alt er en »konstruktion«. Det er en absolut ophævelse af dialektisk materialisme. I følge denne tankegang snakker man om »sexisme«, som om undertrykkelsen og udnyttelsen af kvinder udelukkende er et spørgsmål om idéer og ikke uadskilleligt fra den private ejendom, er falsk og nedgraderer den patriarkalske undertrykkelse af kvinder til det samme niveau af mænd som lider på baggrund af deres seksuelle orientering.

Undertrykkelsen af LGBTQ personer er sekundær til undertrykkelsen og udnyttelsen af kvinder, men rødderne er det samme patriarkat. Der er en chauvinistisk tendens blandt nogle opportunister, der kæmper imod »identitetspolitik« med arbejderisme, økonomisme og åbenlys chauvinisme. Maoister og proletariske feminister er i samme båd som, og ønsker at organisere, alle der er undertrykte af patriarkatet og bekæmpe den herskende chauvinisme.

Kvinder udgør mindst halvdelen af arbejderklassen og de er dobbelt undertrykte og udbyttede i forhold til deres klassebrødre. Det er uvurderligt at udvikle en klar klassebevidst linje i kvindebevægelsen, en proletar-feministisk linje der ideologisk, politisk og organisatorisk smadrer borgerskabets og småborgerskabets linjer og udtrykkeligt tager i betragtning kampen for frigørelsen af kvinder som en afgørende og uundværlig del af kampen for frigørelsen af arbejderklassen. Uden kampen for frigørelsen af kvinder kan der ikke være nogen reel kamp for kommunisme. Uden kampen for kommunisme kan der ikke være nogen reel kamp for frigørelsen af kvinder. Derfor giver parolen: »Proletarisk feminisme for kommunismen!« en korrekt basal orientering for marxister-leninister-maoister i kvindebevægelsen.

Bølge for bølge, slag for slag – imod imperialisme og patriarkat

I dag er der ingen stærk proletarisk feministisk bevægelse og hovedårsagen er manglen på marxistisk-leninistiske-maoistiske Kommunistiske Partier i størstedelen af verdenens lande. Hovedopgaven i den nuværende situation for enhver der ønsker at kæmpe for den reelle frigørelse af kvinder, er at støtte op om rekonstitueringen af de Kommunistiske Partier.

Siden kampen for rekonstitueringen af de Kommunistiske Partier ikke kan blive udkæmpet noget andet sted end i klassekampens og to-linje kampens hede, og på baggrund a en retfærdig og korrekt marxistisk-leninistisk-maoistisk ideologisk og politisk linje, fra den allerførste mobilisering, politisering og organisering af kvinder, særligt kvinder fra de dybeste og bredeste masser, er en afgørende del af samme. Det Kommunistiske Parti er proletariatets fortrop og skal bestå af ledere der repræsenterer klassens og de dybeste og bredeste massers interesser, dem der er mest undertrykte og udbyttede. Enhver diskussion omkring rekonstitueringen af det Kommunistiske Parti, uden at forkynde og udvikle den proletar-feministiske bevægelse på en planlagt og systematisk måde er det rene svindel. Enhver position der ikke fra den spæde begyndelse fremmer inkorporeringen af kvinder i fortroppen under opbygning, er en revisionistisk position. Enhver struktur der kalder sig selv kommunistisk, men som ikke stræber efter at fremme dem som har den mest direkte interesse i kampen for kommunismen i sine egne rækker, kan ikke blive betragtet som en kommunist. Proletariatets fortrop behøver så mange kvindelige ledere, kadrer og kæmpere, og jo flere den har, jo bedre er den.

Den proletar-feministiske bevægelse må repræsentere arbejderkvindernes og de dybeste og bredeste kvindemassers interesser, det må blive udviklet i deres rækker og kan ikke have sit primære fokus på universiteter eller debatklubber. Det må og skal blive udviklet på arbejdspladserne, i de proletariske nabolag og på gaderne, ved at forstå massernes reelle problemer og ved at give dem en korrekt orientering i forhold til hvordan man løser disse problemer, skabelsen af formerne for organisation og kampen for dette, og udviklingen af deres daglige kamp i erobringen af den proletariske magts tjeneste, hvilket i dag betyder at bane vejen på ethvert plan for indledningen af folkekrigen. Den proletar-feministiske bevægelse må stå skulder mod skulder med de kvindelige arbejdere som kæmper for deres ret til ligeløn, sammen med de enlige mødre der kæmper desperat hver dag for at skaffe mad til deres børn, sammen med de muslimske kvinder der bliver angrebet af chauvinister på grund af den måde de går klædt og for retten til at bære det tøj de foretrækker, sammen med ældre kvinder der ikke kan overleve på deres pensionsydelse, sammen med kvinder der bliver udsat for patriarkalsk vold og enhver som lider under imperialismens og patriarkatets udbytning og undertrykkelse, lær dem hvordan at kæmpe og hvordan at beskytter sine interesser. Den proletar-feministiske bevægelse må hejse, forsvare og anvende marxisme-leninismen-maoismen, hovedsageligt maoismen, til at løse de kommende opgaver den står overfor i ethvert land, ved at lære fra erfaringerne af arbejdernes, folkets og kvinders kamp over hele verdenen og især ved at lære fra de kvindelige kommunister som står i første række i de igangværende folkekrige. Den må skride fremad, tjene kampen for rekonstitueringen af de Kommunistiske Partier og opbygningen af enhedsfronten for den proletariske revolution, for proletariatets diktatur, i bølger og ved at uddele hårde og præcise slag til fjenden.

Dette år, vi marxister-leninister-maoister i Europa, i fællesskab udfoldede vores aktiviteter omkring den 8. marts under disse paroler: »Proletarisk Feminisme for Kommunismen!« og »Bølge for bølge, slag for slag, imod imperialisme og patriarkat!« Vi gør det med den intention at fremme udviklingen af de europæiske proletar-feministiske bevægelser og for yderligere at sætte kvinders vrede løs som en mægtig kraft i den proletariske verdensrevolution.

For en klasselinje i kvindebevægelsen!
På gaden den 8. marts!
Fremad Røde kvinder!

Underskrifter:
Røde Kvindekomiteer (Østrig)
Røde Kvindekomiteer (Tyskland)
Tjen Folket, Kommunistisk Forbund (Norge)
Perus Folkebevægelse (Reorganiserende Komite)
Kollektiv Røde Fane (Finland)